WNBF Worlds 2015

Off season er slut, og næste etape frem mod WNBF Worlds 2015 er begyndt. Jeg er lige nu godt et par uger inde i diæten, der gerne skulle ende med, at jeg i midten af november står i en form, jeg aldrig tidligere har været i nærheden af.

Concentration curls - WNBF Worlds 2015I modsætning til off-season sidste år, hvor jeg var rundhåndet med kalorierne og endte med at veje lige over 80 kg. (før det havde jeg ALDRIG været over 76 kg.), har jeg denne gang været lidt mere stringent dog uden at være fanatisk, hvilket gav mig en off-season slutvægt på 76-77 kg. med en fedtprocent på ca. 8 (*). Det viste sig nemlig, at de ekstra kg. på kroppen absolut ingen ekstra muskelmasse førte med sig. Jeg vurderer min muskelmasse til at være steget med ca. 500-600 g., hvilket er helt i tråd med tidligere år. Hvad de ekstra kg. derimod førte med sig, var en unødig hård og lang diætfase, som jeg set i bakspejlet godt kunne have undværet. Det efterlod mig også med en krop, jeg på ingen måde var stolt af at vise frem ved stranden, så der var aldrig nogen tvivl om planen for i år.

Leg press - WNBF Worlds 2015

Den lavere fedtmasse har gjort, at jeg kunne starte senere på diæten end normalt. Jeg valgte at trække den to uger, selvom jeg sagtens kunne have ventet lidt mere, men jeg kan godt lide at have god tid, og jeg har intet imod at stå sceneklar flere uger i forvejen. Det gør nemlig bare, at det daglige kalorieantal lige så stille kan øges, og at overskuddet bliver større samtidig med, at kroppen kommer til at se bedre ud (**).

Post cardio - WNBF Worlds 2015Anyway, det er alt sammen fremtidssnak og lige nu fuldstændigt ligegyldigt. Først skal der udføres en masse hårdt arbejde og brændes kalorier i massevis. Taktikken denne gang er en smule mindre mad (naturligvis sat i forhold til min vægt) end jeg plejer, sådan at jeg kan lave lidt mindre cardio end sidste år. Det handler for mig om, at have dagligt overskud samt minimere eller undgå muskeltab under diæten. Kort om cardio vil jeg sige, at det for mig ikke er hovedværktøjet til at brænde fedt. Kalorieunderskud er “the weapon of choice”. Er din basisforbrænding + daglige ikke træningsorienteret aktivitet + styrketræning og evt. cardio målt i kalorier større end dit daglige kaloriebehov så VIL du tabe dig. Mængden af fedt der dagligt vil blive forbrændt afhænger af én ting, nemlig hvor stor differencen er. Derfor er jeg heller ikke på nogen måde tilhænger af blandt andet morgen cardio “på tom mave”, dels fordi der ikke rigtigt findes nogle studier, der viser, at det skulle kunne svare sig, men også fordi, jeg ikke ser nogen grund til at stå op med hønsene og pine mig igennem et cardio pas uden energi, når jeg ligeså godt kan gøre det på et tidspunkt, hvor jeg er frisk og har overskud til at brænde flere kcal pr. tidsenhed, hvilket rent matematisk giver bedre mening, når det gælder om at gøre det daglige kalorie underskud størst muligt. En helt anden ting er dog motivation og moral, hvilket på ingen måde skal undervurderes. Føler man et boost ved at stå op kl. 4 og give gas med powerwalk – eller hvad man nu vælger – så er det lige præcis, hvad man skal gøre, da det er den indre hellige ild, der skal drive projektet, når diæten bliver hård og konkurrencen nærmer sig.

(*) Målt med Harpenden 9 punkts måling

(**) har du lyst til at læse mere om fordelen ved at peake tidligt, så prøve at google “Diet Doc” og/eller “Dr. Joe Klemczewski”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.