Som overskriften antyder, skal dette blog indlæg handle om min Pro debut i natural bodybuilding, som fandt sted i denne weekend i Schweiz. Som en del af det schweiziske forbund SNBF’s nationale mesterskab afholdes også en international Pro klasse kaldet Multipower Pro Cup. Det er en såkaldt åben klasse, hvilket betyder, at det er alle mod alle uanset alder, højde og vægt.
Lad mig bare starte med at fortælle, hvilken placering jeg fik dernede – jeg blev nr. 9 ud af 11 atleter. Er det så godt nok, kan man måske tænke? Tja, at blive nr. 9 i noget som helst, bliver jeg aldrig nogensinde tilfreds med. Jeg konkurrerer for at vinde – kort og godt. Var det en fair placering? Ja, som det hele forløb, så var det den rigtige placering, men med lidt mere erfaring i posen kunne jeg nok godt have nappet en enkelt plads mere. Skulle jeg have endt højere skal der lidt flere kg på kroppen på de rigtige steder, men det arbejder jeg på stort se hver eneste dag. Erfaringen kommer kun ved at stille op, så det vil tiden også hjælpe på. Jeg havde en instruktør på flyveskolen i sin tid, som altid sagde: “det tager 10 år at få 10 års erfaring”, og det har han jo så evigt ret i.
Konkurrencen havde den helt rigtige top 3 og den helt rigtige vinder – en fantastisk atlet fra England, der hedder Gavin Gibson. Udover at være en fabelagtig bodybuilder, er han såmænd også en super cool fyr, der er helt nede på jorden. Generelt om showet kan jeg sige, at det var godt arrangeret og særdeles godt besøgt. Der var vel små 1500 mennesker både til forbedømmelserne og finaleshowet, og de kunne i den grad høres, da den lokale helt WNBF Pro Sebastian Stitz gik på scenen. Der kunne selv et tykt lag Dream Tan ikke holde gåsehuden nede.
Når man nu et par dage efter så småt begynder at reflektere lidt over hvordan det gik, om man fik det ud af det, som man havde håbet, om det var det hele værd – så er jeg lige nu slet ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg traf den rigtige beslutning, da jeg valgte den næststørste WNBF konkurrence som min Pro debut. Jeg har tænkt mange tanker om, hvorvidt jeg overhovedet kunne være med på det niveau allerede (og tilmed i en åben klasse), og om det ikke var bedre at “spille sikkert” og vælge noget mindre, og lad det være sagt med det samme. Det har været en psykisk hård omgang og indlæringskurven før og specielt under showet føltes til tider noget nær lodret, men nu hvor røgen er lettet, ved jeg til gengæld præcis, hvor jeg står i forhold til nogle af de bedste naturlige bodybuildere i Europa og for så vidt også resten af verden. Den slags er noget, jeg kan bruge til noget i forhold til at perspektivere min træning, finde motivation og i det hele taget få det allerbedste ud af de kort, som er mig blevet tildelt.
Jeg vil gerne slutte af med sige, at denne fantastiske oplevelse på ingen måde var blevet til virkelig uden mine to tro væbnere. Hvor finder man lige folk, der bare springer til, når man foreslår en lille hyggelig weekend tur til Schweiz? Tolv timers kørsel hver vej spærret inde i en bil sammen med en urimelig, hysterisk og diæt ramt bodybuilder, der konstant skal tisse, da han hver dag i peakweek drikker 6,5 liter vand. Læg dertil ansvaret for at selvsamme bodybuilder får sin mad, sin søvn, bliver malet, varmet op, kommer på scenen til tiden og bliver pumpet til randen med selvtillid og moralsk støtte. Uden min kæreste Mie Paulsen og min lillebror Morten Lund Rasmussen, der stod imod alt det ovennævnte – uden at vige en tomme vel at mærke – var turen ikke blevet en succes. De er to fantastiske mennesker, som jeg gerne vil have lov til at takke af hele mit hjerte. Det var en udsøgt fornøjelse at være sammen med jer begge, både når det gik godt, men også når det gik mindre godt. I fik det til at lykkes!
Om tre uger flyver jeg til Boston for at deltage i WNBF Worlds 2014 og efter denne weekends strabadser, føler jeg mere nu klart bedre rustet til opgaven. Jeg glæder mig meget til endnu en gang at skulle trykke den af på scenen sammen med en masse fantastiske atleter og til at møde både nye og gamle venner.
