Anmeldelse: Myprotein Impact Whey Protein

Myprotein impact whey proteinJeg blev for noget tid siden spurgt af Myprotein – Danmark, om jeg ikke ville anmelde nogle af deres produkter. Jeg har i noget tid brugt blandt andet deres whey protein, så da jeg allerede havde noget kendskab til dem, valgte jeg at sige ja tak. Jeg er ikke på nogen måde ellers tilknyttet firmaet, hverken som medarbejder, ambassadør eller lignende, så det jeg skriver her og i de kommende anmeldelser er 100% min egen mening. Folk der kender mig ved, at min kæreste Mie Paulsen er sponseret af Myprotein, men deres aftale udelukker ikke, at jeg kan ytre min ærlige mening i forbindelse med anmeldelse af deres produkter.

Jeg vil i denne test anmelde tre varianter af Myprotein Impact Whey Protein.

  1. Chocolate Caramel
  2. Golden Syrup
  3. Rocky Road

Pris:

Hvis vi starter med prisen, så koster alle tre varianter det samme. 1 kg. koster kr. 149, 2,5 kg. koster kr. 309 og 5 kg. koster kr. 559. Vær dog opmærksom på at ikke alle deres varianter kan fås i 5 kg. poser, hvilket gør at prisen på 5 kg. pulver, i så fald vil være en smule højere.

Næringsindhold:

Næringsindholdet for de tre produkter er som følger:

Pr. 100 g. Chocolate Caramel Golden Syrup Rocky Road
 Protein 76 g.  80 g.  75 g.
 Kulhydrat  4 g.  4,9 g.  4,6 g.
 Fedt.  8 g.  7,3 g.  6,8 g.
Energi 392 kcal. 404 kcal 379 kcal.

For alle tre varianter gælder det, at saltindholdet ligger på ca. 0,37 g./100 g.

Smag og konsistens:

Det gælder for alle tre varianter, at smagen er tydelig uden at være overdrevet. Jeg bruger oftest proteinpulver sammen med min morgen- og natmad, og sammen med produkter som havregryn og mysli passer alle tre rigtigt godt. Min favorit er chokolade karamel, men smagsmæssigt har jeg absolut ikke noget at udsætte på nogen af dem. De smager fantastisk, og jeg har svært ved at se, hvordan jeg skulle blive træt af nogen af dem. Jeg er derimod overhovedet ikke begejstret for pulverets evne til at blive rørt ud med ske i eksempelvis havregryn med mælk (Rocky Road versionen undtaget). Egentlig er det slet ikke så slemt som, hvad man oplever med diverse ukurante lavkvalitetsprodukter, men i forhold til for bare en god måneds tid siden, er der blevet ændret et eller andet i blandingen, der gør at det er gået fra “top of the class” til nu lige over middel. Hvad man har ændret ved jeg ikke, men det trække ned i vurderingen – “if it ain’t broken, don’t fix it, Myprotein”. Når man shaker produktet i mælk eller vand, oplever jeg dog ingen problemer. Blander man produkterne op i vand, er smagen godkendt, men ikke at sammenligne med at blande op med mælk, hvor den er super god.

Konklusion:

For mig er smag noget af det vigtigste, når jeg køber proteinpulver. Smager det ikke godt, bliver det simpelthen ikke brugt, uanset hvor billigt det er, og hvor gode værdier produktet har. Om der er 2 g. protein mere i eller 2 g. kulhydrat eller fedt mindre, betyder for mig ikke så meget, da det kun er et tilskud til mine daglige makroer, og jeg uanset hvad, får det til at passe. I dette tilfælde har jeg kun godt at sige om smagen, og prismæssigt ligger vi absolut også i den billige ende. Levering sker hurtigt og er gratis ved bestilling på over kr. 450. Mit eneste kritikpunkt er faktisk to af versionernes opløselighed (Chocolate Caramel og Golden Syrup) set i forhold til tidligere, men kan man leve med det, vil jeg helt sikkert anbefale alle tre smagsvarianter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.