Category Archives: Kost

Denne kategori indeholder indlæg om sund kost.

Anmeldelse: Myprotein Protein Pancake Mix

Jeg er ikke på nogen måde ellers tilknyttet firmaet, hverken som medarbejder, ambassadør eller lignende, så det jeg skriver her og i de kommende anmeldelser er 100% min egen mening. Folk der kender mig ved, at min kæreste Mie Paulsen er sponseret af Myprotein, men deres aftale udelukker ikke, at jeg kan ytre min ærlige mening i forbindelse med anmeldelse af deres produkter. Denne anmeldelse gælder Myprotein Protein Pancake Mix, og jeg har testet smagen Golden Syrup.

Anmeldelse Myprotein Protein Pancake Mix

Continue reading

WNBF Worlds 2015

Off season er slut, og næste etape frem mod WNBF Worlds 2015 er begyndt. Jeg er lige nu godt et par uger inde i diæten, der gerne skulle ende med, at jeg i midten af november står i en form, jeg aldrig tidligere har været i nærheden af.

Concentration curls - WNBF Worlds 2015I modsætning til off-season sidste år, hvor jeg var rundhåndet med kalorierne og endte med at veje lige over 80 kg. (før det havde jeg ALDRIG været over 76 kg.), har jeg denne gang været lidt mere stringent dog uden at være fanatisk, hvilket gav mig en off-season slutvægt på 76-77 kg. med en fedtprocent på ca. 8 (*). Continue reading

Besøg på Ranum Efterskole College

Mandag den 18. maj 2015 drog Nordalfitness repræsenteret ved Mie Paulsen og undertegnede til det nordjyske for at besøge Ranum Efterskole College, der ligger placeret næsten helt ud til Limfjorden. Baggrunden for besøget var en invitation fra idrætslærer Peter Andersen, der kom med følgende oplæg: “Kig forbi og fortæl lidt om, hvad du har bedrevet, og hvorfor du har valgt den naturlige vej, så disker jeg op med en flok opmærksomme og motiverede unge mennesker – og sørg nu endelig for at tage hende Mie med. Hun er en stor stjerne blandt vores unge piger heroppe, og de vil elske et møde hende”.

Ranum Efterskole College 3

Continue reading

Post Workout Meal der mætter

Uanset om jeg er på diæt eller midt i off-season er macrofordelingen for mit Post Workout Meal stort set altid den samme. Jeg får cirka 30 gram protein og cirka 1 gram kulhydrat pr. kg. kropsvægt – begge dele af den hurtigt optagelige slags. Det har i lange perioder været en shake på vand flankeret af en stak riskiks, der har måtte lægge ryg til ovenstående, men for et par måneder siden, så jeg en af gutterne i træningscentret side og spise noget, der så lidt mere lækkert ud, så jeg fiskede “opskriften” ud af ham, og siden har jeg ikke spist andet efter træning. Continue reading

Diæt start

Efter godt to uger på diæt kan jeg så småt begynde at se fedtet forsvinde stille og roligt. Lige nu er det mest på bryst og skuldre, så man kunne næsten få det indtryk at fedtet er flygtet ned på maven. Men mon ikke jeg også får has på det der også? Målet er i hvert fald at stå endnu mere hakket og lean i år, end jeg gjorde sidste år i England, når jeg indtager scenen til Multipower Natural Pro Men’s Cup i Schweiz i oktober – og indtil videre tror jeg nok, det skal lykkes.  Jeg er dog heller ikke tvivl om, at det bliver en nødvendighed, hvis jeg skal kunne byde WNBF Pro’erne op til dans. Det er nogle godt skårede gutter, og flere af dem væsentligt større end undertegnede – højdeforskelle taget i betragtning. Jeg føler dog, at jeg har noget at byde på, og jeg glæder mig rigtigt meget til at bide skeer med nogle af de bedste naturlige bodybuildere i Europa. Jeg har tidligere nævnt, at også WNBF Worlds som afholdes i USA er på tegnebrættet, og den konkurrence arbejder jeg også benhårdt på at få på plads. Det kræver dog en del både med hensyn til logistik og ikke mindst økonomi at konkurrere så langt hjemme fra, men jeg er meget optimistisk med hensyn til projektet.

Side chest - diæt start

Arginin som kosttilskud

For noget tid siden sad jeg efter træning og bladrede lidt i et nummer af Fitnews, mens jeg nød mit post-træningsmåltid. Her stødte jeg på en interessant artikel, der omhandlede ny dansk forskning vedrørende aminosyren Arginin.

Arginin molekyleAngiveligt skulle indtagelse af denne aminosyre kunne bidrage til fjernelse af fedt fra maveregionen samt øge insulinfølsomheden, hvilket jo ikke kun er interessant for os fitness nørder, men i lige så høj grad, når det gælder forebyggelse af fedme og type-2 diabetes.

Hvordan selve undersøgelsen præcist er udført kan du læse, hvis du følger linket nedenfor, men kort fortalt havde man to grupper mus på hver ti styk. Den ene gruppe fik en diæt, som indeholdt store mængder arginin – hvad der svarede til 2 procent af musenes samlede energiindtag. Den anden gruppe – kontrolgruppen – fik de 2 procent energi fra en aminosyreblanding sammensat af 10 forskellige aminosyrer – men ikke arginin.

En MR scanning kunne efterfølgende afsløre, at du mus, der var blevet fodret med arginin havde fået en øgning af deres muskelmasse samt en reduktion af fedtet omkring deres indre organer.

Arginin findes i mange fødevarer, men findes i udbredt grad i nødder, som for eksempel mandler, jordnødder men kan også findes i æggehvider

For at man kan overføre resultaterne til mennersker kræver det indtagelse af cirka 20 gram arginin dagligt – hvilket svarer til, at der skal indtages 800 gram nødder hver dag. Umiddelbart er det jo ikke noget ret mange af os gør, ej heller noget der virker realistisk at gøre. Derfor kan det måske være interessant at se nærmere på om aminosyren arginin kunne have en berettiget plads som kosttilskud, i modsætning til mange af de andre tilskud, der sælges, som måske eller måske ikke har nogen effekt eller er nødvendige at indtage som tilskud.

Der arbejdes i hvert fald videre forskningsmæssigt, og det gør mig da lidt glad at se, at det er os i Danmark, der i hvert fald på dette område er fanebærer.

Links vedrørende arginin undersøgelsen:

Diæt uden hokus pokus

I dette indlæg vil jeg grundlæggende prøve at beskrive den diæt, som jeg satte min kæreste Mie Paulsen på, før hun skulle til fotoshoot her i foråret. Vi havde syv uger at gøre godt med, hvilket var god tid, så jeg valgte at sigte efter et fedttab på ca. 300 gram om ugen, med maksimalt fokus på muskelretention både diæt og træningsmæssigt. Kalorieindtaget har hele diæten igennem været på 1770 kcal med følgende fordeling: Protein 40%, Kulhydrater 38% og Fedt 22%. Diagrammerne nedenfor viser fremskridtene uge for uge på henholdsvis vægt, fedt, fedtprocent og fedtfri masse (FFM). Mie har under syv ugers diæt tabt ca. 2,75 kg. fedt og samtidig kun mistet ca. 300 gram FFM, hvilket i min verden er en stor succes. Hun har undervejs ikke haft kriser med hensyn til at være i kalorieunderskud, og der har været masser af overskud til at give den gas til træning. Jeg ser meget frem til at hjælpe hende med en længerevarende diæt, næste gang hun skal stille op til konkurrence. Specielt bliver det spændende at se om tabet af FFM kan holdes så lille, som det har været tilfældet her.

Diæt uden hokus pokus - vægtDiæt uden hokus pokus - Fedtmasse Diæt uden hokus pokus - Fedtprocent Diæt uden hokus pokus - Fedfri masse (FFM)

Her til slut vil jeg gerne dele en lille video med jer, som netop indeholder Mie, der træner lidt bryst. I er som altid velkommen til at give jeres mening til kende, komme med spørgsmål og hvad i ellers måtte have på hjerte.

Bulking eller ej

Da jeg jævnligt bliver spurgt om min holdning til bulking, har jeg valgt at lave et lille indlæg om mine synspunkter. For overhovedet at kunne diskutere emnet er det nødvendigt at vide, hvad man forstår ved ordet bulking, altså hvordan vi definerer det. Her tror jeg faktisk, at der er vidt forskellige måder at anskue det på, men når jeg taler om bulking, mener jeg indtagelse af væsentligt flere kalorier end ens ligevægts behov, hvor overskuddet ikke nødvendigvis har en fastsat øvre grænse.

Bulking eller ej

Kort fortalt har jeg følgende grunde til IKKE at bulke:

  1. Jeg vil være så lean som muligt hele året.
  2. Unødigt meget fedt på kroppen giver unødigt lange og/eller hårde diæter.
  3. Jeg kender ikke til studier, der viser at bulking fører til nævneværdigt ekstra gain.

Jeg lægger mange timer i fitness centret og selvom en stor del af indsatsen går på at peake, når jeg 1-2 gange om året står på scenen, så er der altså rigtigt mange helt ”almindelige” dage i løbet af året. I mit hovedet betyder det lige så meget at se godt ud på de dage, som det gør på K-dag. Naturligvis har jeg vidt forskellige krav til blandt andet fedt procent, men det udelukker ikke, at jeg godt kan se fit ud – selv midt i off season.

Nu har jeg normalt ikke de store problemer med at smide fedt, når jeg er på diæt, men det betyder absolut ikke, at jeg er fan af at være i kalorieunderskud. Underskud af kalorier medfører tab af muskelmasse og jo hårdere og længere en diæt er jo værre bliver det. Nu skal dette ikke tolkes, som om at muskelmassen rasler af kroppen, for det er normalt ikke tilfældet, men som naturlig fitness atlet/bodybuilder tager det længere tid at opbygge muskler, så derfor giver det i min verden også rigtigt meget mening at passe så godt på dem som muligt.

Som argument for at bulke bliver jeg ofte mødt med at man kan opbygge mere muskel masse ved et større kalorie overskud. Om det er rigtigt skal jeg ikke gøre med til herre over, men jeg er endnu ikke stødt på noget studie, der viser at det kan betale sig, hvis man samtidige tager diæt fasens muskeltab i betragtning også. Regnestykket vi taler om ser således ud:

Muskelmasse start + off season gain = brutto gain – tab under diæt = netto gain

Hvad er så et acceptabelt netto gain?

Dette spørgsmål er efter min mening nok kernen i hvorfor mange mener bulking er den rigtige løsning for dem ud fra betragtningen: større (muskel)masse = større kropstilfredshed. For mig behøver et acceptabelt gain ikke dog slet ikke kunne måles i kg. Det kommer nemlig helt og holdent an på, hvor på kroppen det er, og i hvor høj grad det har forbedret min samlede symmetri. En flot krop er nemlig ikke nødvendigvis en ”stor” krop og da slet ikke hvis ens muskelmasse er pakket godt ind 90% eller mere af året.

Når alt dette er sagt, så er det vigtigt at huske, at der ikke findes kun én rigtig måde at gøre tingene på. Vi skal gøre de ting, der gør os glade og gøre dem på den måde som giver os motivation til at nå vores mål. For uden motivation opnår man aldrig den vedholdenhed, som efter min mening er klart det vigtigste element i opbygningen af drømmekroppen – bulking eller ej.

Har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?

Nu har jeg efterhånden prøvet at være på konkurrence diæt et par gange, og når man er det, er det uundgåeligt at kroppen ændrer sig, så folk – selvom man er i klædt civilt tøj – kan se at der sker ting og sager. En ting der fascinere mig, er de ting folk kan finde på at sige til en i sådan en situation, selvom jeg er sikker på de fleste af kommentarende er velmenende. Inden jeg forarger alt for mange, vil jeg skynde mig at sige, at indlægget er lavet med et blink i øjet og mest skal læses som en betragtning af nogle af livets små pudsigheder – og måske en lille smule provokation. Alle episoder er sammendrag af, hvad jeg har oplevet igennem årene som fitness atlet og ikke referencer til bestemte begivenheder.

NU må du altså ikke bliver tyndere!

Mayonnaise - - Har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?Det kan da godt være at kinderne er blevet lidt hule og neglene hurtigt bliver blå, når man er ude at bade. Men da vægten kun er små 5-6 kg lavere end normalt, hvorfor er det så lige, at jeg ikke må det? Er det fordi, man mener det er sundhedsskadeligt, eller ligger der andet bag? “Det er ikke pænt til dig”, er det mest almindelige svar jeg får, når jeg går folk lidt på klingen. Nu tror jeg jo på at folk behandler hinanden, som de selv gerne vil behandles, så da jeg nu kan se at pågældende over det sidste stykke tid har taget 10 kg på og derfor venligt bemærker: “NU må du altså ikke blive tykkere. Det er altså ikke pænt til dig” – har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?

Skal du ikke have noget rigtig mad – det er ikke naturligt at spise sådan?

Det er frokostpause og man sidder i kantinen og spiser sin medbragte mad. En kollega siger: “skal du ikke snart til at spise rigtigt igen”, hvorefter vedkommende fisker sin madkasse frem, som er fyldt med rugbrød og vist nok også et lille stykke kød, der fortvivlet kigger frem under en tung dyne af mayonnaise. Da jeg forvirret nævner, at jeg skam har husket at bruge både kniv og gaffel og i øvrigt mener, at jeg spiser ganske pænt uden at efterlade alt for mange madrester i skødet – har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?

En kollega kommer til og istemmer samtykkende: “Det er heller ikke naturligt og slet ikke sundt at spise så lidt”. Når jeg så siger, at skal vi snakke sundt og naturligt, så kan jeg ikke huske at have set ret mange løver rende rundt med maven skrabende mod savannen. Det er vist også kun dyr, der lever meget kolde steder, der behøver et ekstra lag isolering – har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?

Sund pizza med kun 350 kcal - Har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?Nu har jeg ikke det store problem i at folk anfægter min måde at spise på eller min livsstil som sådan, for jeg har selv valgt det og jeg kunne ikke forestille mig at leve anderledes – det gør mig glad og lykkelig. Men det kan undre mig, at det åbenbart er mere i orden at kritisere en der har truffet valget at blive tynd, end en der har truffet valget at være tyk – uanset hvilke godhjertede motiver der end måtte ligge bag? Og ja – jeg mener, at når vi ser bort fra diverse sygdomme, der kan gøre folk både alt for tynde og alt for tykke, så er det et valg, vi på den ene eller anden måde selv har truffet. Måske vi bare skulle forsøge at acceptere hinandens forskelligheder, og i stedet for at pege fingre, når der er noget, vi ikke forstår kunne vi bruge lidt tid på at sætte os i tingenes rette sammenhæng.

eller har jeg så sagt noget, man ikke kan tillade sig?