Så kom konkurrence kalenderen for WNBF Pro atleter endelig online og samtidig med det, blev forbundets nye hjemmeside lanceret. Den er stadigvæk et “work in progress”, men er du interesseret i international naturlig bodybuilding eller fitness, så er det stedet at holde sig opdateret.
Men som nævnt er kalenderen blevet opdateret, og det giver mig mulighed for at annoncere mine konkurrence planer for 2014. De er som følger:
- 25. Oktober 2014, Multipower Natural Pro Men’s Cup i Schweiz (også kaldet Europamesterskabet)
- 15. November 2014, WNBF PRO World Bodybuilding Championships, stedet er ikke nøjagtigt bestemt, men det bliver normal afholdt i USA et sted.
Det er to af de største konkurrencer, der bliver afholdt indenfor professionel naturlig bodybuilding, og jeg glæder mig afsindigt meget til at prøve kræfter med de bedste i verden. Lidt sund nervøsitet og ydmyghed kan jeg nok heller ikke sige mig helt fri for, men jeg er i virkeligheden nok mest spændt. Det bliver helt fantastisk at kunne debutere som WNBF Pro bodybuilder til noget så stort som et europamesterskab, og jeg glæder mig rigtigt meget.
Husk du løbende kan følge med i mine forberedelser både her, på Facebook, Instagram og på Youtube.
God træning derude!