Mandag den 18. maj 2015 drog Nordalfitness repræsenteret ved Mie Paulsen og undertegnede til det nordjyske for at besøge Ranum Efterskole College, der ligger placeret næsten helt ud til Limfjorden. Baggrunden for besøget var en invitation fra idrætslærer Peter Andersen, der kom med følgende oplæg: “Kig forbi og fortæl lidt om, hvad du har bedrevet, og hvorfor du har valgt den naturlige vej, så disker jeg op med en flok opmærksomme og motiverede unge mennesker – og sørg nu endelig for at tage hende Mie med. Hun er en stor stjerne blandt vores unge piger heroppe, og de vil elske et møde hende”.
Category Archives: Træning
Nyt battlegear
Nyt battlegear fra islandske Fjóla Björk Fjarbjálfun. Tjek hendes arbejde ud på Facebook under albums, hvor du både kan finde bikinier og posingtrunks. Service, priser og leveringstid er helt i top. Jeg kan ikke vente med at vise dem frem på scenen til WNBF Worlds i Boston om en uge.
Jeg har været i gang med mit peakweek forløb i tre dage nu, hvor jeg har fået færre kalorier end normalt på diæten, og de manglende kalorier har udelukkende været kulhydrater. Det har virkeligt kunne mærkes på min træning, der har været en sej kamp at gennemføre. Til gengæld ser kroppen super tight ud, og jeg glæder mig til at se, hvad der sker, når jeg begynder at øge kulhydrat indtaget over de næste dage.
Adidas Powerlift 2.0
Så dumpede der lige en pakke ind af døren til en heldig hr. Nordal. Det var en tidlig fødselsdags gave fra min kæreste Mie Paulsen, der mente, jeg skulle have et par powerlifting sko til squat og dødløft. Det blev til et par – efter min mening – super fede Adidas Powerlift 2.0 i blå. Jeg har aldrig tidligere trænet i den type sko, så jeg var noget spændt på at se, om det var noget for mig. Jeg har indtil da brugt den helt flade New Balance Minimus 20v3, som er en rigtig crossfit sko, og som jeg har været rigtig glad for. Jeg har dog kæmpet lidt med tilstrækkelig bevægelighed i mine ankler grundet slid og skader fra min tid som fodboldspiller, og det har gjort, at jeg har bøvlet en del med specielt squat igennem årene. Selve skoen er kvalitetsmæssig, som man forventer til prisen, som ligger omkring de kr. 800. De sidder godt og støtter de rigtige steder. Dog er de noget stivere i bunden sammenholdt med den noget dyrere Adidas adiPower, men det er nok at forvente. Med stivhed mener jeg ikke hælen, som jo skal være hård og stabil, men bevægelsesfrihed omkring forfod, når man går. Jeg mener dog ikke, det er det store problem, da jeg kun har tænkt mig at have dem på under netop de øvelser, hvor de hjælper – altså squat og dødløft. Jeg har indtil videre kun testet dem af i dødløft, men kan helt sikkert mærke en forskel i stabilitet under løftet, og det er let at holde trykket på hælen i bunden af øvelsen. Om det er pengene værd at investere i sådan et par special sko skal jeg være usagt. For mig er det helt sikkert et plus jvf. ovenstående ankel problem, men man skal ikke tro at sådan et par sko “redder” en fra dårlig teknik. Til at fikse det er der kun en løsning, og det er øvelse, øvelse og øvelse.
Peakweek
Så er det dagen før UKDFBA 2013 UK Open Championships, hvor jeg deltager i klassen Mens Amateur International Grand Prix. Vi ankom i går aftes efter en flyvetur fra Sønderborg til Birmingham via København og Stockholm. Ja, man får lidt at se, når man flyver med SAS. Alt klappede heldigvis og hele turen gik uden det store stress. Dagen i dag er primært blevet brugt på afslapning, men inden jeg kunne nå dertil, skulle der først styr på mad og drikke til i morgen. Det er noget mere besværligt, end når man konkurrerer derhjemme, da det ikke sådan er lige at medbringe og opbevare noget. Jeg havde en forhåbning om, at jeg kunne få hotellet eller en restaurant til at hjælpe mig, og efter lidt søgen og forklaren frem og tilbage, lykkedes det sørme at få “Totally Thai” til at hjælpe mig.
Vel tilbage på hotellet er programmet resten af dagen lidt lidt træning og måske også indfarvning med første lag farve. Det kommer lidt an på, hvad mavefornemmelsen siger, når vi kommer så langt, for der er faktisk god tid i morgen tidlig. Jeg er meget spændt på at se de andre atleter, og se hvad niveauet er. Det kilder lidt i maven, men det tager jeg som et godt tegn på, at jeg er tændt og klar til at gøre mit bedste.
Peakweek start med træning og fotoshoot
For at slutte af med starten på mit peakweek forløb, så startede jeg ud med et besøg i Aarhus hos min kæreste Mie Paulsen. Vi havde en super ben træning sammen i det lokale Fitness World i Viby, og det kom der nedenstående videoer ud af. Dagen efter havde jeg arrangeret et fotoshoot med Gert fra Photorama.dk, og det blev til en spændende og udfordrerne eftermiddag foran linsen, hvor jeg kæmpede både med kulde, blæst og sørme om jeg ikke fik lov til at lege lidt med gynger.
Jeg har set et par af billederne allerede, og jeg kan næsten ikke vente med at se dem allesammen. De kommer naturligvis til at lægge under galleri sektionen, for dem der måtte have lyst til at se hans arbejde.
Naturlig bodybuilding: 3 weeks out, DBFF Newcomers mm.
Så blev det fredag og weekenden lurer herligt lige om hjørnet. Denne weekend er dog ikke bare en i massen. For eksempel er der i dag kun 3 uger, til jeg sidder på et fly på vej mod England og min første konkurrence i naturlig bodybuilding. Formen er som jeg havde håbet, og jeg har på intet tidspunt været bagefter planerne. Jeg startede min diæt helt tilbage i anden uge af juni, og nogen vil nok synes det er vel rigeligt tid, når man skal tabe små 6-7 kg, men det har gjort, at jeg på intet tidspunkt har følt mig presset eller fået egentlig diæthjerne – som man jo kalder det. Om det så er nok må tiden vise. Jeg er ikke blandt de største, men jeg håber jeg kan give de andre kamp til stregen på symmetri og condition.
Ellers er alt efterhånden planlagt og på plads. Flybilletter er købt, hotelværelse booket, hårfjerningscreme og Jan Tana tanning produkter indkøbt, de for en fitness fyr alt for små poseringstrunks ligger klar og venter og min fri rutine er for længst sammensat og skal nu bare øves til hudløshed.
Denne weekend byder også på DBFFs andet debutantstævne, som i modsætning til sidst denne gang kommer til at fungere som et kvalifikationsstævne til DM, der afholdes i oktober. Bestrong har seks atleter med, som du kan læse meget mere om her. Jeg er så heldig at skulle med som coach/opvarmer for to af atleterne: Luise Vernstrøm Rasmussen der stiller op i BodyFitness Junior +163 cm og Brian Slotved der stiller op i “min disciplin” Athletic Fitness +175 cm. Jeg glæder mig sindssygt meget til at se dem og de andre atleter fyre den af på scenen. De har alle kæmpet en vis legemsdel ud af bukserne, og er alle vindere i mine øjne!
Endeligt er det denne weekend også en uge siden ,min kæreste Mie Paulsen og jeg havde sat Henning Kristensen stævne i FitnessWorld i Scandinavian centret i Aarhus. Der skulle trænes skulder og arme, og der blev i den grad givet gas “BESTRONG style”. Lidt poseringssjov blev der skam også plads til, som du kan se her. Nedenfor er en video fra seancen, som jeg håber du kunne have lyst til at se.
Diæt uden hokus pokus
I dette indlæg vil jeg grundlæggende prøve at beskrive den diæt, som jeg satte min kæreste Mie Paulsen på, før hun skulle til fotoshoot her i foråret. Vi havde syv uger at gøre godt med, hvilket var god tid, så jeg valgte at sigte efter et fedttab på ca. 300 gram om ugen, med maksimalt fokus på muskelretention både diæt og træningsmæssigt. Kalorieindtaget har hele diæten igennem været på 1770 kcal med følgende fordeling: Protein 40%, Kulhydrater 38% og Fedt 22%. Diagrammerne nedenfor viser fremskridtene uge for uge på henholdsvis vægt, fedt, fedtprocent og fedtfri masse (FFM). Mie har under syv ugers diæt tabt ca. 2,75 kg. fedt og samtidig kun mistet ca. 300 gram FFM, hvilket i min verden er en stor succes. Hun har undervejs ikke haft kriser med hensyn til at være i kalorieunderskud, og der har været masser af overskud til at give den gas til træning. Jeg ser meget frem til at hjælpe hende med en længerevarende diæt, næste gang hun skal stille op til konkurrence. Specielt bliver det spændende at se om tabet af FFM kan holdes så lille, som det har været tilfældet her.
Her til slut vil jeg gerne dele en lille video med jer, som netop indeholder Mie, der træner lidt bryst. I er som altid velkommen til at give jeres mening til kende, komme med spørgsmål og hvad i ellers måtte have på hjerte.
Træningsprogram: Hypertrophy
Jeg har den seneste tid fået en del forespørgsler på, hvordan min træning er bygget op, og om jeg ikke kunne lave en artikel herom. Det vil jeg naturligvis gerne og nedenstående er, hvordan en typisk off-season hypertrophy trænings cycle kunne se ud. Jeg skriver “kunne se ud”, da jeg godt kan finde på at lave små ændringer fra gang til gang (øvelser, set, reps. osv), uden at det dog går ud over den overordnede struktur. Derudover lægger jeg nogle gange en ekstra hviledag ind mellem dag 2 og 3, alt efter hvor hårdt mine ben er ramt efter dag 1.
Dag 1:
Muskelgruppe | Øvelse | Gentagelser |
Ben | Squat | 5 x 8-12 |
Walking Lunges | 3 x max | |
Leg Press | 5 x 8-12 | |
Leg Extension | 4 x 8-12 | |
Abs | Hanging Leg Raises | 3-4 x 10-15 |
Cable Crunch | 3-4 x 10-15 | |
Decline Leg Raises | 3-4 x 10-15 | |
Crunches | 3-4 x 10-15 | |
Side Crunch + twist (Medicine Ball) | 3-4 x 10-15 | |
Seated twist w/Dumbbell | 3-4 x 10-15 |
Dag 2:
Muskelgruppe | Øvelse | Gentagelser |
Bryst | Incline Dumbbel Press | 4 x 8-12 |
Dumbbell Press | 4 x 8-12 | |
Incline Dumbbell Flyers | 4 x 8-12 | |
Decline Bench Press | 4 x 8-12 | |
Læg | 1 Legged Seated Press | 5 x 8-12 |
Seated/standing Press | 5 x 8-12 |
Dag 3:
Muskelgruppe | Øvelse | Gentagelser |
Baglår | Deadlift | 5 x 8-12 |
Ben Curl | 4 x 8-12 | |
Baller | Hip Thrust | 5 x 8-12 |
Step ups/Glute machine | 4 x 8-12 | |
Ryg | Pull Down, chest w/Wide Grip | 4 x 8-12 |
Machine Row | 4 x 8-12 | |
Pullover | 4 x 8-12 | |
T-bar row | 4 x 8-12 |
Dag 4:
Muskelgruppe | Øvelse | Gentagelser |
Skulder/traps | Dumbbell Press | 4 x 8-12 |
Side Lateral Raise | 4 x 8-12 | |
Bent Over Side Raise | 4 x 8-12 | |
Upright Row | 3 x 8-12 | |
Shrugs | 4 x 8-12 | |
Triceps | DB French Press | 4 x 8-12 |
Dip Machine | 4 x 8-12 | |
Cable Overhead Extension (rope) | 4 x 8-12 | |
Biceps | DB curl | 4 x 8-12 |
Seated Barbell Curl | 4 x 8-12 | |
Concentration Curl | 4 x 8-12 | |
Underarme | Rope Hammer Curl | 3 x 8-12 |
Seated wrist/Reverse wrist curl | 4 x 12-15 |